Tips og indretningsidéer til dit hjem…

af | jun 1, 2019 | Styling | 0 Kommentarer

Det kan være svært at skabe den helt perfekte boligindretning, som både er unik, personlig og funktionel.
Jeg giver inspiration og indretningsidéer til, hvordan du kan sætte dit eget personlige præg på din bolig, uanset om du ønsker en mindre fornyelse eller en hel bolig makeover.

 I dette oplæg vil jeg fokusere på udeliv, da vejret endelig er til at vi kan være udendørs, så vi kan benytte
vores udendørs arealer. Hvis ikke du er så heldig at have en have, men til gengæld har en altan, så er det
med at få indrettet den så du udnytter dens fulde potentiale. Man kan nemlig gøre meget, for at få
altanen til at virke endnu mere indbydende, med lækre havemøbler, potter, plaider, puder, kurve og
diverse nips.

Men din altan skal først og fremmest indrettes efter hvilken funktion den har for dig. Sidder du og spiser
morgenmad på altanen? Så skal du sørge for et godt bord og stole. Er altanen et sted hvor du råhygger
og bare flyder? Så indret dig gerne med store puder, tæpper og en masse hyggebelysning. Måske er
altanen noget du bruger til at ligge og sole dig? Så er det en god idé med en behagelig briks, og små
borde til afsætning af drikkevarer og lignende.
En anden ting du skal have med i tankerne, når du indretter din altan, er hvilken stil og stemning du
ønsker at skabe. Vi har samlet nogle af vores yndlingsting til altanen.

1. Denne urtepotte er fra Bgreen, den er god hvis du vil bryde en lille smule med det stringente, men uden at den stikker for meget ud.

2. Lyskæder med store pærer går bare ikke af mode! De er evigt hyggelige, og rigtig gode til at skabe en dejlig stemning på sene sommeraftner.

3. Plantekasse En skøn plantekasse fra Bgreen, med et råt udtryk, eller til opbevaring af magasiner.

4. Puderne er fra Ib Laursen, de har de disse skønne farver. Puderne kan understrege den nordiske stemning, og vil stå flot sammen med en masse planter.

5. Ophænget er lavet i tykt natur jute. De fås med forskellige størrelser, så du kan sætte dem sammen i en flot klynge.

6. For at få dine planter lidt op i højde, kan du bruge en taburet som denne skønne vi har fundet her, hvor du kan udstille en masse skønne planter og lanterner på, eller bruge den som afsætning, som her på billedet, et lille bord til kaffen.

7. Denne dejlige bambus sofa, står klar til at blive fyldt med lækre puder og plaider.

8. Bambus kurvene fuldender den naturlige stemning, de fås i forskellige og størrelser, og er oplagte til både inderdørs og udendørsbrug.

Vil du gerne have et par tips og tricks til at forbedre din boligindretning, eller er du altid på udkig efter ny inspiration? Så gå på opdagelse i vores inspirerende webshop med interiør www.Livingcozy.dk, som indeholder interiør til boligindretning. Du er også velkommen til at kontakte mig på freelancedeko@live.dk til en uforpligtende samtale med gode råd og tips til, hvordan du ved hjælp af trends, tendenser, populære materialer, farver, stilarter kan opnå din drømme boligindretning.